Dyr

Skøn i sol og storm

Den svenske skærgård spækket med sæler, saltvand og sild

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De store gummibåde er blevet meget populære

Bølgerne basker ind mod båden. Støvregn og saltvand stikker som nåle på kinderne og jeg er nødt til at stå op for ikke smadre ryggen helt skæv, når båden hamrer ned på vandet efter at have svævet ud over de største af bølgerne. Det suser gennem huen direkte ind i ørene, fingrene er nær ved at fryse af, maven kører sit eget friløb. Jeg er sjaskhamrende våd og iskold. Og lykkelig. For selv om det ikke lige var det her, jeg forestillede mig om en tur i den idylliske skærgård udenfor Göteborg, så vinder en holmgang i naturens kræfter prisen for de bedste minutter i det svenske ferieland. Skærgården på den anden side af Kattegat ses ellers altid badet i solskin med blidt vuggende sejlbåde fortøjet ved en yndig lilleby med rødmalede træhuse og småbørn legende på bryggen. Men klippeøerne ligger i et hav på en breddegrad, som ikke sikrer solstråler hver eneste dag i sommerhalvåret. Derfor er forede heldragter, huer og skibriller også standardbeklædning på den bølgeridende motorbåd, der selv er polstret med en oppustelige sort gummiræling og solidt sejlende med en motor på 225 hestekræfter og en topfart på 50 knob. Det er 90 km i timen, og det sejler vi netop nu, hvor vi er på vej ud til små bitte ubeboede skær yderst ude. Herude ligger sælerne i stimevis. De kror sig på klipperne, men dapper i vandet, så snart de hører os. Ikke, fordi de er bange, tværtimod. Nysgerrigt nærmer de sig båden, og kunne vi slukke motoren, ville de komme helt hen. Men bølgerne går højt, motoren larmer og sælerne holder sig lidt på afstand. Hovederne dukker op mellem bølgerne hist og her, og deres kuglerunde øjne kigger smilende på os. Det varmer. Varmen holder sig helt, til vi lægger til på øen Marstrand og forcerer Carlstens Fæstning anlagt på øens højeste punkt i 1658 af Kong Carl X Gustaf for at holde Sverige fri for danskere. Tordenskjold klarede sig igennem borgen, der bærer på grumme historier om fanger med jernkraver og nihalede katte. Fæstningen er i dag bl.a. hotel og dermed som alt andet en del af det økonomiske forsvar af skærgården. Om vinteren har Marstrand f.eks. 1500 indbyggere. Men om sommeren holder 20000 medlemmer af overklassen hof på havnekajen foran byen med træhusene i øens særlige lyse gule farve, der synes mere elegant end den mere jævne falu-røde på de andre øer. De kongelige kommer og fester i det overdådigt smukke Societetshuset, bygget i 1886 som festsal for de unge, smukke og rige. Om natten bor de på Hotel Grand, om dagen shopper de Henri Lloyd, Sebago og andet sejlerkræs i de små butikker og mødes på det traditionssikre Bergs Konditori, der sælger kanelbulla til 17 svenske kr. og i øvrigt udgiver egen kogebog i ånd med de royale portrætter på væggene. De er i det hele taget aldeles fortjust i mad her i skærgården, måske fordi der ikke er meget andet at lave end at sejle og spise. Når maven var deltager under sælturen, skyldes det nemlig en frokost, der næsten ledte til for-ædelse henne på øen Klädesholm nord for Marstrand. Her findes 42 slags sild og tilhørende 38 slags snaps på restaurant Salt og Sill, der formedelst 179 svenske kr. forfører med seks af slagsen heriblandt sild i solbær, der spises på en salt Västerbotten-ost med gräddfil, cremefraiche, til. Svensken er skør, men sild kan han lave, så dansken må synge. Eller male. For kun 10 svenske kr. – det er otte af de danske – kan man nemlig få udlevet sine indtryk af svensk sommer med eller uden sol og sæler oppe på selveste Akvarellmuseet Det ligger yderst på den største ø i skærgården, Tjörn, er topmoderne, dansk tegnet og foruden et amatørernes værksted spækket med tegninger gjort i vand og i alskens farver og stilarter. Her i sommer er det engelske landskaber, der udstilles. Og det føles ikke sært at falde i svime over J.M.W. Turners 175 år gamle vue over Blenheim Park, hvor hans kendte hvide sol spejler sig i floden, selv om man er ankommet i en fræsende sort James Bond-båd. For det er kærligheden til vandet, lyset og naturen, der driver både maler og motorbåd – og lokker turisterne til skærgården. Gang på gang. Og i al slags vejr.