Skønne og tankevækkende rum

KUNST Vendsyssel Kunstmuseum: "Rum i Rum" Det er sjældent, man oplever en kunstudstilling så helstøbt som denne. Det er en opløftende, berigende, tankevækkende og morsom fornøjelse at blive udsat for de syv kunstneres mentale bearbejdning af vores erkendelse af, hvordan et rum kan opfattes. Det hele passer yderst æstetisk ind i det nye museums arkitektur, hvorved lokalerne ligefrem bliver en integreret del af konceptet. Karin Lind har limet nogle ganske tynde træpinde sammen til fire små huse. De er ophængt på væggen. Ved hvert hus er der anbragt et ekstra hus af endnu tyndere pinde. De fremtræder som skygger kastet af de egentlige huse. Man fornemmer solens tilstedeværelse. Skyggen synes at bevæge sig opad som i en tegneserie gennem de fire opstillinger. Spotlyset i lokalet kaster reelle skygger af pindene, hvorved der opstår en nærmest surrealistisk stemning på den hvide væg. Ragna Wehdings værk: Take away rooms, er opsat i et hjørne. Det ligner en knaldgul afstøbning af et sofahjørne. Formerne er rent geometriske, som vi kender i Ikeamøbler. Det virker dejligt anmassende i spændingen mellem de velkendte former og den monokrome fremtræden. Skruetvingerne, der holder sammen på det hele, forstærker indtrykket af installation. Der er ingen gamle arvestykker med her. Frans Jacobi viser nogle æstetisk smukke fotografier fra en trist1970"er boligblok. Forfaldet er tydeligt trods de kraftige farver. Den grå beton med sløset graffiti signalerer sociale problemer. Æstetikken opstår i farvelægningen af de perspektiviske gange i komplekset. En video vises som en del af værket. Det drejer sig om en nyopsætning af Røde Mors rockmusical: Betonhjertet. Hændelserne her kunde godt foregå bag de lukkede døre i lejlighederne. Publikum får derved en mental helhedsoplevelse af boligblokkens rum. Et af udstillingens højdepunkter er Ann Lislegaards video: Off-Stage (nbs), der vises som film på lærred i et mørkt rum. Den rumlige orientering er helt diffus. Man ser et hvidt rum med en lukket dør. Nogle kvinder bevæger sig spøgelsesagtigt forbi. De smelter sammen og adskilles på ny. Det hele bølger uforudsigeligt i æstetiske former af stor skønhed. Det ene forunderlige billede glider tyst over i et andet i en uendelig række af grafiske manifestationer for iagttagerens øjne. Man kan sidde i lang tid foran dette sceneri og falde hen i spekulationer over, hvordan i alverden det er lavet. Der er oplysninger om anvendelse af tynde folieplader med spejlblank overflade, men det giver ikke hele forklaringen på dette værks poetiske vægtløshed. Jeppe Heins: The Smoking Bench, er både morsom og tankevækkende. Den står som en traditionel kasseformet museumsbænk i det bageste lokale. Der er et stort spejl på væggen foran den. Når en træt museumsgæst sætter sig og nyder sit spejlbillede, tryller Jeppe Hein vedkommende væk i en sky af røg, der vælter ud af bænken. Rummet forsvinder for offerets syn. Han rejser sig for at komme ud i det igen. Man må nok hellere se på noget kunst i stedet på sit eget spejlbillede. Vendsyssel Kunstmuseum har ophængt nogle relevante værker fra egne samlinger på væggene. De supplerer og forstærker hele udstillingens koncept på smukkeste vis. Det samme gør udstillingens øvrige to deltagende kunstnere Elle Klarskov Jørgensen og Jesper Rasmussen, der henholdsvis viser metalbyggeklodser opsat som storbyers skylines og store prints, der på morsom og tankevækkende vis fabulerer over rums hele beskaffenhed. Kom selv giv et bud på tolkninger. Leif Bøgh kultur@nordjyske.dk Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring: "Rum i Rum" Til 15. august