Skønsang i kirke

NORDJYSKE Pigekor giver torsdag koncert i Hjallerup Kulturhus. Arkivfoto

NORDJYSKE Pigekor giver torsdag koncert i Hjallerup Kulturhus. Arkivfoto

HJALLERUP:Nordjysk Pigekor piger torsdag aften koncert i Hjallerup kirke. Det er Hjallerup Menighedsråd, der står bag koncerten. - Nordjysk Pigekor er et kendt kor, specielt i den nordjyske landsdel. Koret laver tit koncerter i kirker, på skoler til firmafester - ja, overalt, hvor folk mangler kormusik af høj kvalitet, fortæller Bitten Pedersen, organist ved Hjallerup Kirke. Koncertrepertoiret er meget bredt – fra Beatles til klassiske værker. Koret samarbejder også med andre kor og med orkestre. Som regel arrangeres der hver år mindre turnéer – enten i Danmark eller til udlandet – gerne i forbindelse med og deltagelse i forskellige korfestivaler. Ca. hvert andet år foretager koret en større koncertturne – senest 2007, hvor koret var i Kina. I 2004 var koret på besøg i Herzogenaurach i Tyskland og i maj 2005 modtog koret et genbesøg fra de tyske korvenner. Sådanne besøg og rejser gør koret meget rigere på oplevelser og indtryk, og det styrker alt sammen sammenholdet i koret. Nordjysk Pigekor har deltaget i flere korkonkurrencer, og fik bl.a. tildelt en førstepris i 1992 ved en europæisk korkonkurrence i Belgien. 2005 bød også på 40 års jubilæum med et stort weekendtræf for nye og gamle korpiger fra Nordjysk pigekor. Koncerten i kulturhuset bliver med borde i caféopstilling i salen – og her vil der blive lejlighed til at nyde et par æbleskiver m.m. – ligesom der også bliver lejlighed til at synge et par sange sammen med Nordjysk Pigekor.