Brønderslev

Skønsang og småkager i gågaden

BRØNDERSLEV:I forbindelse med temaugen, "De professionelle", på NIH havde eleverne mulighed for at tjene ekstra fantasi-penge til deres hold. Pengene kunne de skaffe sig gennem forskellige sponsorer. Sponsoraterne gav holdene en indtægt på 50.000-140.000 kr., men opfyldte holdene ikke sponsorernes krav om reklame, blev de tildelt en bøde på 50.000 kr. Sponsorernes stillede meget forskellige krav. Nogle sponsorater krævede meget af holdet, mens andre var mere overkommelige. Af de lettere opgaver kan nævnes: Rengøring af højskolens lastbil, modeshow i middagspausen og vask af cykel. Enkelte sponsorater blev indfriet i Brønderslevs gågade. Et hold skulle tage billeder af en person, der stod mannequin i et udstillingsvindue. Et andet skulle placere sig ved Spar Nord og synge tre sange højt fra Højskolesangbogen, mens et tredje skulle uddele småkager på gågaden i mindst en time og ønske folk en fortsat god dag. Blandt de mere krævende sponsorforpligtelser som at holde en spinningcykel i gang over en hel dag, at agere discjockey i seks timer eller at rengøre højskolens halgulv for harpiks tappede megen energi hos deltagerne. Hovedparten af sponsorforpligtelserne blev opfyldt, og nogle af holdene var villige til at gå langt i bestræbelserne på at tjene ekstra penge til deres samlede regnskab. I alt blev det til 2,5 mio. ikke-eksisterende kroner i sponsorindtægter til "De Professionelle".