Skøre løbere med blink i øjet

155 kilometer på under 44 timer - løberpar fra Vodskov udfordrer sig selv

Ruten går ad smalle gedestier, over høje bjergpas og gennem smukke dale. En vandretur i bjergene omkring Mont Blanc i Schweiz er for mange turister en hyggelig sommerferie, men når den 155 kilometer lange tur skal gennemløbes på under 44 timer, bliver det pludselig til en mission, som synes umulig at fuldføre. For løberparret Helle Møland Mortensen og Anders Jeppesen er det både en sport og en passion at deltage i ekstremløb verden over. Sporten går i al sin enkelthed ud på at løbe distancer længere end de lidt over 42 marathonkilometer inden for bestemte tidsgrænser. Løberparret, som bor i Vodskov, har blandt andet deltaget i et 186 km løb i Grækenland, og da de på en vandretur i Schweitz stødte ind i løbere på samme rute, bestemte de sig for at deltage i "Tour Du Mont Blanc" året efter. - Det er skørt, men med et glimt i øjet, sådan beskriver 47-årige Anders Jeppesen den sportsgren, parret er blevet grebet af. De er begge fascinerede af, hvordan de kan presse deres psyke til at nå mål på længere distancer. - Et ekstremløb består af 75 procent vilje og 25 procent fysik, siger 42-årige Helle Møland Mortensen, som har løbet i 17 år, men først da hun mødte Anders for seks år siden, fik hun interesse for ekstremløb. Parret løber side om side både under træning og løb. - Vi kan ikke undvære hinanden. Vi sætter os nogle mål sammen, og dem arbejder vi på at opfylde. Under løbene holder vi hinandens humør oppe, og vi hjælpes ad med at komme igennem, forklarer Helle Møland Mortensen, som tror hun er tættere på sin partner end så mange andre, fordi de er sammen om de ekstreme løb, som fremkalder hele følelsesregisteret hos dem begge. - Vi bliver nødt til at være fuldstændig ærlige over for hinanden. Hvis jeg har ondt i maven, nytter det ikke, at jeg lader som ingenting, for så bliver jeg bare irriteret på Anders, uden han har en chance for at vide hvorfor, forklarer hun. Og det er svært at undgå smerterne under de lange løb. - Det gør ondt over det hele, og nogle gange bliver jeg presset så hårdt, at jeg kaster op, forklarer Anders Jeppesen. I de situationer handler det virkelig om at have viljen til at gennemføre. - Vi forbereder os på løbene ved at tale meget om dem, og så glæder vi os til at komme afsted og til at møde de venner, vi har fået gennem sporten, siger Helle Møland Mortensen. De er enige om, at gemme de negative tanker væk under løbene - ellers kan de ikke gennemføre. - Vi har brug for al vores energi, når vi løber, og der er ikke plads til at bruge noget af den på at tænke, at vi ikke kan gennemføre, forklarer Anders Jeppesen. Champagne og kold øl Undervejs tænker parret i stedet på de "gulerødder," som venter bag målstregen. - Ofte har vi en flaske champagne eller en kold øl klar i køleskabet på hotellet, og det kan vi så glæde os til ude på ruten, forklarer Helle Møland Mortensen. Og noget at styrke sig på er klart nødvendigt, når parret kommer i mål. Det er nemlig ikke meget, de får at spise og drikke undervejs. - Der er altid mange depoter på ruten, men vi sætter os aldrig ned og spiser et rigtigt måltid. Vi tager lige en håndfuld rosiner eller et stykke brød med honning, og så spiser vi det i farten, forklarer Helle Møland Mortensen, som ikke altid er lige tryg ved at skulle forcere stejle klippeskrænter - især ikke når det er nat og en pandelampe er den eneste lyskilde. - Da vi løb i Mont Blanc var jeg så bange, at jeg rystede på nogle tidspunkter. Vi løb på meget stejle klipper, og hvis man faldt, ville man slå sig selv ihjel, siger hun. Men udover de halsbrækkende ruter mener parret ikke, der er nogen farer forbundet med deres sport. - Hvis ellers man er sund og rask, tror jeg ikke, det er farligt. Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvad løbene gør ved vores kroppe, men vi bliver altid tjekket af læger, når vi er kommet i mål, og vi føler os sunde og raske, og har ingen skader, siger Anders Jeppesen og fortæller, at de på ingen måde lever fanatisk. - Vi nyder da at drikke et glas vin og en øl indimellem, og vi drak sågar et par kølige øl på turen rundt om Mont Blanc, siger han. Det varierer, hvor meget parret træner, men flere ugentlige løbeture bliver det til. Hvor langt de løber er også forskelligt, men Helle Møland Mortensen indstiller altid sin psyke på, hvor langt hun skal løbe. - Hvis jeg skal løbe et marathon kan jeg ikke løbe en meter mere, når jeg kommer i mål, og på samme måde har jeg det, når jeg løber 246 km. Det er utroligt, hvordan man kan indstille sig selv på den udfordring, man skal klare, siger hun. Det betyder også, at hverken Helle eller Anders tvivler på, at de kan løbe endnu længere end de før har prøvet. - Jeg tror altid, man kan løbe en halv gang længere, end man tror. Så hvis jeg har løbet 200 km, tror jeg også på, jeg kan klare 300, forklarer Helle Møland Mortensen. De psykiske aspekter i sporten kan Helle og Anders bruge i deres dagligdag, hvor Helle arbejder som socialrådgiver, og Anders som sælger af løftegrej og værktøj. - Man lærer meget om sig selv under løbene, som man også kan bruge i sit job, og i det hele taget i sine relationer til andre mennesker, siger Helle Møland Mortensen. Parret har netop fået at vide, at deres hidtil største sportslige udfordring bliver en realitet til april, hvor de har fået lov til at stille op i et løb på 250 km tværs over Japan. Turen skal de løbe på maksimalt 36 timer, så Anders og Helle er i gang med træningen. - Der er sikkert mange som synes vi er skøre, men det er mit indtryk, at flere og flere interesserer sig for sporten, og vi får også mange positive tilkendegivelser fra folk vi møder, siger Anders Jeppesen.