Skørping får ”hotline” til Rebild

Skørping 21. marts 2007 05:00

{ SKØRPING: Andelshaverne i Skørping Varmeværk får i aften på den ekstraordinære generalforsamling også en nærmere orientering om det samarbejde med Rebild Varmeværk, som nu er kommet et skridt længere realisering. Ideen er at placere en såkaldt stirlingmotor på det nye varmeværk i Skørping, så der også kan produceres kraftvarme her, og en ny transmissionsledning kan forbinde de to værker i Skørping og Rebild, så forbrugerne kan spare penge ved at få den til enhver tid billigste forsyning. Næstformand i Skørping Varmeværk, Erik Bejder, glæder sig over, at samarbejdsplanerne ser ud til at udvikle sig positivt. Rebild Kommunes politikere har godkendt projektforslaget, og nu forhandler man med Naturgas MidtNord, som i første omgang ikke var begejstrede for udsigten til at afsætte mindre naturgas til Rebild i fremtiden. Andelshaverne i Skørping skal i aften tage stilling til, om det nye varmeværk også skal have muligheden for at producere solvarme nu eller senere eller slet ikke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...