Skørping Nykirke spiller igen dansk

Kulturskolens voksenkor, De Rytmiske Unoder, med dirigent Lene Grønbech medvirker igen i Spil Dansk-Dagen i Skørping Nykirke. Privatfoto
1. november 2016 07:00

Spil Dansk-Dagen arrangeres for 16. gang i år, og også i Skørping Nykirke går det løs.

Torsdag 3. november kl. 19 er der mulighed for at opleve elever fra Rebild Kulturskole og ikke mindst koret De Rytmiske Unoder under ledelse af Lene Grønbech. Der er gratis adgang.

Deltagerne skal også synge danske fællessange, blandt andet sangen “Kære Linedanser", som egentlig er skrevet som en lejlighedssang, men spredte sig fra mund til mund og især slog an hos efterskoler, friskoler, spejdere og på konfirmationshold. Det gik så hurtigt, at den blot 10 år senere blev optaget i Højskolesangbogen. Da Danmarks Radio i 2015 bad lytterne stemme på deres yndlingssang, kom "Kære linedanser" ind på femtepladsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...