Skørping vandt over Terndrup

} LOKALOPGØR: Fem minutter før dommeren fløjtede kampen af, scorede Skørpings serie 4-herrer kampens eneste mål i weekendens lokalopgør mellem Skørping og Terndrup. Skørping vandt dermed den målfattige kamp 1-0. Det var Skørpings Johnny Wulff, der med et frispark endelig fik bolden i nettet. } SEJR: Det blev til en sejr på 3-1 til Skibsteds serie 6-herrer, da holdet mødte Als i weekenden. Skibsted var overlegen det meste af kampen, og ikke mindst i anden halvleg, hvor Als kun var over midten en gang. Men da fik de til gengæld reduceret. Målscorerne for Skibsted var Kim Nielsen, Lars Pejtersen og Henrik Rasmussssen. } FULDEKØRSEL: Politiet anholdt lørdag ved middagstid en 37-årig mand fra Skørping. Manden, der var påvirket af spiritus, blev standset i sin personbil på Aalborgvej ved Lindenborg Gods, og han blev anholdt med henblik på at få taget en blodprøve. } BERUSER: En taxichauffør havde, oplyser politiet, lørdag morgen ved fire-tiden problemer med en passager, der var så fuld, at han ikke kunne vækkes. Patruljen havde taget passageren, en 28-årig mand fra Mariager, op i Terndrup, men måtte aflevere den sovende mand på politistationen i Hobro, hvor han fik lov at overnatte i detentionen. } ISOLATØRER: Tidligt lørdag morgen - meget tidligt - blev det meldt til politiet, at der var aktivitet på en byggeplads i Rebild. To mænd i færd med at læsse rockwoll ind i en hvid lastbil, men de stak af, da de blev prajet. } SPOR AT GÅ EFTER: En personbil, der holdt parkeret på Aalborgvej i Terndrup, blev natten til søndag påkørt af en bil, der fortsatte efter sammenstødet. Der blev dog sikret dele fra den flygtede bils blinklys. Politiet formoder, at der var tale om en rød Toyota. } STELLET STJÅLET: Der er ifølge politiet stjålet et komplet fajancestel, hvidt med gul blomst, spisebestik samt andet køkkengrej til en samlet værdi af kr. 13.600 kroner fra et sommerhus ved Madumsø. Indbruddet er sket i tidsrummet fra 27. september til 4. oktober.