Skole- bestyrelser protesterer

Skolevæsen 13. september 2002 08:00

AALBORG: En række skolebestyrelser vender sig nu i fællesskab mod kommunens budgetforslag. I en fælles udtalelse hedder det: - Vi tager stor afstand fra Aalborg kommunes budgetforslag, og kan under ingen omstændigheder gå ind for så store besparelser på skole området. Budgetrevisionen i foråret 2002 har allerede sat sit præg. Yderligere besparelser vil ikke kunne findes uden, at det påvirker kvaliteten af undervisningen i skolen, og det pædagogiske arbejde i DUS. - Vi står ganske uforstående overfor et budgetforslag som ikke harmonerer med kommunes/skolevæsenets visioner, målsætning, og handleplaner. - Vi vil ikke, - og kan ikke som skolebestyrelse acceptere, at arbejdet med at gennemføre de foreslåede besparelser pålægges os. Vi kan ikke med god samvittighed omforme vores skoler og DUSér fra pædagogiske uddannelses og udviklings steder - til kun at være et opbevarings sted. - Vi finder Jeres besparelses planer skræmmende, uden visioner og muligheder for positiv udvikling. Vores opfattelse er klart, bliver disse store besparelser gennemført med de deraf følgende konsekvenser, så er Aalborg kommunes skolevæsen virkelig kommet i bevægelse, men bare baglæns. Følgende skolebestyrelser var mødt op til fællesmødet: Byplanvejens Skole, Ferslev skole, Filstedvejens Skole, Frejlev Skole, Gistrup Skole, Gl. Hasseris Skole, Gug Skole, Højvang Skolen, Kærby Skolen, Langholt Skole, Løvvang Skolen, Mellervang Skolen, Nr. Uttrup Skole, Nørholm Skole, Seminarieskolen, Skansevejens Skole, Sofiendalskolen, TornhøjSkolen, Tylstrup Skole, Vaarst/Fjellerad Skole, Vejgaard Østre Skole, Vestbjerg Skole, Vester Mariendal Skole, Vesterkærets Skole, Vodskov Skole

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...