Skole byder foråret velkommen

HOBRO:Bymarkskolen i Hobro byder foråret velkommen her til morgen med en koncert for samtlige elever og lærere. Bymarkskoret synger "Forår er på vej", "Anemonesangen" og "Forårets sang". Lærernes band fremfører "Det er forår". Der er også optræden af solister blandt eleverne og af en hel klasse, 6. a, der spiller og synger "Pop Medley".