Skolevæsen

Skole festede for ny ledelse

RANUM:Der var feststemning på Ranum Skole i går formiddag, da først elever og lærere på skolen og senere en række politikere bød en helt ny skoleledelse velkommen. Skoleledelsen består af en ny skoleleder samt to nye afdelingsledere. De tre ledere er alle hentet fra skolens egne rækker. Hanne Hollænder, der er tiltrådte som ny skoleleder efter Dan Christophersen stoppede ved årsskiftet, er tidligere viceskoleleder på skolen. Viceskoleleder-stilling er nedlagt og i stedet er der ansat to afdelingsledere. De to er afdelingsledere er Inger Østergaard samt Sonja Abrahamsen. Ifølge Hanne Hollænder, så er den nye ledelse med tre personer i stedet for to et udslag af det der kaldes den faseopdelte skole, hvor skolen er delt op i tre faser. Børnehaveklassen-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9 klasse. - Ved at vi er tre pesoner i ledelsen i stedet for to, får vi bedre mulighed for at komme væk fra skrivebordene og selv at undervise. - Det er vigtigt for at forstå de problemstillinger som lærerne og eleverne står med til daglig, siger Hanne Hollænder, der selv skal have undervisningstimer fra børnehaveklassen til 6. klasse. Sonja Abrahamsen får 7.-9. klasserne som område, mens Inger Østergaard får specialklasserne. Det var festligt, da de tre nye ledere i går blev budt velkommen af elever og lærere med masser af underholdning i mediateket. Der var fællessang og optræden af 3. og 9. klasse. Herefter var der sodavand og kagemand i klasseværelserne.