Skole for fremtiden

Det er dejligt, at lærer Helge Christiansen vil diskutere fremtidens folkeskole (6.3.). Intet er mere aktuelt. Skolen står over for store udfordringer, som skal løses.

På trods af, at vi i Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler, kniber det stadig med at sikre fagligheden. Hver femte forlader fortsat folkeskolen uden at kunne læse og regne. Vi taber for mange. bl.a. de mange praktisk interesserede elever. Andre meget boglige keder sig til gengæld i timerne, fordi de ikke stimuleres nok. Og alt for ofte kniber det med respekten for lærere, kammerater og lektier. Derfor skal vi være ambitiøse med vores folkeskole. Vi skal bruge elevplanerne og de nationale test til at samle flere op – og sætte ind med faglig hjælp, hvor behovene er størst. Og vi skal udnytte den fleksibilitet og lokale handlefrihed, statsministeren stiller i udsigt, til at stille både de praktisk orienterende, de meget boglige og de meget kreative over for faglige udfordringer, der løfter hver eneste af dem. Vi skal tage udgangspunkt i hver eneste elev. Og indrette skolen med forskellige læringsstile, så alle kan være med. Og vi skal bygge den skole op sammen. Vi har brug for at samle både lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og elever om at udvikle vores folkeskoler, så vi skaber resultater frem for nye skyttegravskrige. Derfor er det også så bedrøveligt, at Helge Christiansen stort set kun gentager de meget kendte indvendinger mod de forandringer af folkeskolen, som et bredt flertal i Folketinget (V, K, DF og S) har gennemført de senere år. Vi skal aldrig tilbage til folkeskolen, som den var i 1950'erne. Det ville være fuldstændig forfejlet. Helge Christiansen har helt ret. Men vi skal heller aldrig tilbage til folkeskolen, som den var i 1970'erne. Det vil være lige så forfejlet. Opgaven er at indrette en skole, som bedst muligt matcher de udfordringer, vores børn – og det danske samfund i det hele taget – vil møde i fremtiden. Og sandheden er, at vi i fremtiden mere end nogensinde før skal ruste os til at leve af viden. Vi mister masser af ufaglærte job, men skal anstrenge os for at kunne skabe lige så mange nye job. Vi har brug for at sikre alle mere uddannelse. Og det starter alt sammen med, at vi løfter folkeskolen og hele uddannelsessystemet til at håndtere den udfordring. Hvis Helge Christiansen og Aalborg Lærerforening er i tvivl om den udfordring, så læs dekan Lars Qvortrup, Danmarks Pædagogiske Universitet, som har fremragende kronikker i Politiken 30.1. og Berlingske 6.3., og formanden for Danmarks Lærerforenings faglige udvalg, Dorte Langes, beskrivelser af ”det asiatiske skole-mirakel” (Politiken 16.2.), der ifølge Lars Qvortrup truer det danske uddannelsessystem og dermed hele vores velfærdssamfund. Jeg deltager meget gerne i en dialog med lærerforeningen, pædagoger, forældreorganisationer og andre om indretningen af fremtidens folkeskole. Og vi har ikke været lige heldige med alt, hvad VK (og S og DF) har gennemført de seneste år. Tekniske problemer med de forsinkede nationale test er da f.eks. forfærdeligt irriterende. Men det er langtfra nok til at afvise dem. De test, regeringen har bestilt, passer fornemt ind i den danske skoletradition, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs evner og kunnen. De kan ikke sammenlignes med de udenlandske test, modstanderne så ofte fremfører. Og jeg er overbevist om, at de bliver en stor hjælp for både lærere, elever og forældre. Til gengæld håber jeg på samme åbne indstilling hos bl.a. lærerforeningen og Helge Christiansen? Under alle omstændigheder må vores mål være det samme: glade, dygtige og selvstændige børn og unge, som kan håndtere livet og verden.