Skole fyldt med fester

Fire fester på en gang på Søndergades Skole i Brønderslev

Eleverne høstede enormt bifald. Privatfoto

Eleverne høstede enormt bifald. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Overalt på Søndergades Skole var der feststemning torsdag aften. Hele fire fester var der på én gang, for forskellige klassetrin.

To gange gik elever fra 6. klasse på scenen med ”Væm Vinder Prænsessen”.

Det var to af de fire grupper, dels 6. klasse, dels 4.-5. klasse, der så årets skolekomedie.

Der er øvet intenst i en uge med skuespilleren Line Franke, der er tilknyttet Den Musiske Skole i Hjørring.

Line Franke har valgt at undervise og arrangere workshops.

- Jeg elsker at arbejde med børn og unge, siger hun.

- Og når jeg er ude på skolerne, har eleverne jo ikke lektier for, bemærker Line Franke.

Skuespillet er skrevet af Marie Vibeke Hansen, men Line Franke har blandt andet givet det en ekstra dimension, med musik. Skolens orkester sørgede for musikken.

Det er klasselærerne Annette Windfeldt og Mette Holdt Nielsen, der har været tovholdere på komedien sammen med Line Franke.

Stykket handler om en prinsesse, der skal giftes, og kongen arrangerer derfor en talentkonkurrence, P-Faktor,

Maja Frandsen havde hovedrollen som prinsessen.

- Der var nerver på til generalprøven, men de forsvandt, da det gik godt her. Så om aftenen var der ikke så mange nerver på, selv om far og mor - og rigtig mange andre - var til stede.

Eleverne fik meget kraftigt bifald hver gang. Det var blandt andet Brønderslev Amatør Scene, der stod for at sminke eleverne.

Der var fællesspisning klassevis for forældre og elever. Det var klassernes forældreråd, der havde påtaget sig denne opgave.

Diskotek Larger Than Life sørgede for musikken for de ældste elever.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Hun blev sur over, at festen sluttede
Luk