Skolevæsen

Skole gør status

Ulsted Skole inviterer i morgen forældrekredsen til møde om skolebestyrelsens årsberetning. Under beretningen vil skolebestyrelsen bl.a. komme ind på "Det Digitale Demokrati" ved Jens Ravn. Skoleinspektør Egon Hansen vil også fortælle om det afsluttede byggeri og planerne for kommende udendørs arealer. Efter pausen vil tidligere landbetjent Uffe Pedersen give et indlæg omkring misbrug - med fokus på alkohol og med udgangspunkt i hans tidligere arbejde med børn og unge i Hals Kommune.