Skole i Støvring advarer gravide mod virus

I julen fik et barn i Bavnebakkeskolens indskoling konstateret lussingesyge, også kaldet den femte børnesygdom.

Hos de fleste har sygdommen et meget godartet forløb, men hos gravide kan den få alvorlige konsekvenser. - Vi havde også et tilfælde i november, oplyser skolesekretær Mette Thybring, og det betød, at vi måtte tage afsked med en midlertidigt ansat lærer, som var gravid. Skolen har advaret om det ny tilfælde af lussingesyge på skolens hjemmeside og ved opslag i indskolingen. Der var tre gravide lærere i forbindelse med det første tilfælde af lussingesyge. Den ene var på orlov og de to andre havde haft sygdommen og derfor immune. Gravide forældre beder skolen kontakte deres egen læge. Ifølge netdoktor, speciallæge i almen medicin, Hans Ole Svendsen, har to ud af tre voksne haft sygdommen og udviklet fuld immunitet. Hos gravide kan sygdommen gå i knoglemarven og give blodmangel. Lussingesygen smitter ved hoste eller nys.