Mors

Skole imødegår muligt VM-pjæk

På Dueholmskolen sætter man storskærm op, når Danmark torsdag møder Australien

Kasper Schmeichel og Danmark møder torsdag Australien ved VM. Det sker så tidligt på? dagen, at ikke alle øens ?skoleelever har fået fri endnu.Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel og Danmark møder torsdag Australien ved VM. Det sker så tidligt på? dagen, at ikke alle øens ?skoleelever har fået fri endnu.Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix

MORS:Når det danske fodboldlandshold torsdag klokken 14 spiller VM-kamp mod Australien, behøver de fodboldinteresserede elever på Dueholmskolen ikke sidde i dagens sidste time og føle, at klasselokalet er et fængsel.

Skolen sætter nemlig en storskærm op i gymnastiksalen, hvor kampen så vil blive vist.

- Vi ved, at der er mange, der gerne vil se fodbold, og der er nogle, der ellers ville pjække, og det kan vi lige så godt komme i forkøbet. Det at se kampen sammen giver også noget til fællesskabet. Men vi lader det være op til de enkelte klasser og lærere, hvad man gør. Nogle klasser vil nok vælge at gå over i gymnastiksalen alle sammen for at se kampen sammen, mens man i andre klasser blot lader de elever, der interesserer sig for fodbold, se kampen, mens andre har almindelig undervisning, siger skoleleder Lars Zedlitz Alberg.

På en anden af kommunens folkeskoler, Sydmors Skole og Børnehus, har man ingen planer om at foretage sig noget i anledning af VM-kampen.

- Vi har sommerkoncert på skolen torsdag aften, så vi har andre kulturelle ting i hovedet end fodbold den dag, fastslår skoleleder Tenna Bilstrup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.