Skole stiller krav til forældrene

Skolevæsen 18. september 2002 08:00

Folkeskolen - og ikke mindst børnenes arbejdsplads i Hornum - er emnet, når skolebestyrelsen ved Hornum Skole torsdag aften har inviteret skolens forældre til en debataften. Skolen har nemlig fra skoleårets start taget det usædvanlige skridt, at udsende et syvpunktsprogram med skolens forventninger til forældrene. Skolen forventer bl.a., at forældrene sikrer, at eleven møder til tiden, at forældrene tager medansvar og tjekker skoletaske, pennalhus og kontaktbog, planlægger ferie, når skolen har ferie og at forældrene tager de kritiske briller på, når deres børn beklager sig over skole og kammerater. - Men det er også naturligt, at vi lige vender forældrenes krav til skolen, når vi nu har stillet krav til forældrene, påpeger skoleinspektør Preben Krøldrup. Og det er netop forældrenes forventninger til skolen, der er hovedtemaet på mødet. - For os handler det om komme i en god dialog med forældrene, som vi kan bygge videre på. Det handler om at gøre folkets skole så god som muligt, pointerer Preben Krøldrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...