Skole tjener penge ved at lære fra sig

Søbakkeskolen har fået mulighed for at tjene penge på læringsstilshus

Søbakkeskolens læringsstilshus be­sø­ges af sko­le­folk fra nær og fjern, og nu har sko­len fået mu­lig­hed for at tje­ne pen­ge på at vise folk rundt og for­tæl­le. PRI­VAT­FO­TO

Søbakkeskolens læringsstilshus be­sø­ges af sko­le­folk fra nær og fjern, og nu har sko­len fået mu­lig­hed for at tje­ne pen­ge på at vise folk rundt og for­tæl­le. PRI­VAT­FO­TO

MARIAGERFJORD:Nu har Søbakkeskolen fået mulighed for at tjene penge på sit Læringsstilshus, der var det første i Danmark af sin art, da det blev taget i brug for et år siden. Huset er indrettet med rum, der tilgodeser elevernes forskellige måder at lære på, hvad enten de lærer bedst ved at røre ved tingene eller ved at lytte. Og initiativet fra den lille landsbyskole med 111 elever har vakt interesse i skolekredse. Skolefolk fra Danmark og Norge har været på besøg for at se, hvordan de på Søbakkeskolen arbejder med læringsstile. Det fortæller SFO-leder Sussi Lund, der sammen med børnehaveleder Hanne Harpsøe stået for opbygningen af læringsstilshuset. - Vi har vist folk rundt og fortalt om vores erfaringer, uden at tage penge for det. Efterhånden var det lidt irriterende at gøre det bare for vores blå øjnes skyld. - Vi fik så grønt lys fra kommunens skolefagchef og den pædagogiske konsulent til at lave det som en indtægtsgivende virksomhed. - De penge vi tjener, går til vikarer og til at anskaffe nye materialer til Søbakkeskolen, fortæller Sussi Lund. Siden skolen i november i fjor begyndte at tage penge for at vise sit Læringsstilshus frem, har der været omkring fire besøg pr. måned. Prisen har skolen ikke lagt sig helt fast på. Den er omkring 2000 kroner for et par timers kursus. Penge til vikarkonto Skolechef i Mariagerfjord Kommune Torben Bugge siger, at den indtægtsdækkede virksomhed på Søbakkeskolen ikke først og fremmest handler om at ¿lave penge til kommunen¿. - Når personalet på skolen går fra til at holde kurser i læringsstile, får de svært ved at få dagligdagen på skolen til at hænge sammen. - Derfor går de penge, som skolen tjener ved den indtægtsdækkede virksomhed, til vikarkontoen, siger Torben Bugge. Skolefagchefen betegner Søbakkeskolens læringsstilshus som et godt tiltag, som kommunen meget gerne vil støtte. - Læringsstilshuset er et af flagskibene i kommunen. Det var da også et af to projekter, som vi havde med til KLs folkeskolesamling 13. november i Odense i fjor, fortæller Torben Bugge. Profilerer truet skole Formand for skolebestyrelsen på Søbakkeskolen Jette Bargsteen Nordentoft har inviteret hele byrådet i Mariagerfjord til at besøge læringsstilshuset onsdag 16. januar. - Vi vil gerne vise, hvilken kursusvirksomhed vi har at byde på. - Det er selvfølgelig også et spørgsmål om at profilere Søbakkeskolen her midt i debatten om den kommende skolestruktur, hvor vi er blevet nævnt som en af de skoler, der kan lukke, siger Jette Nordentoft.