Skole-turnering i indendørs fodbold

BRØNDERSLEV:Fodboldlinjen på Nordjyllands Idrætshøjskole og fodboldafdlingen i Brønderslev Idrætsforening arrangerer igen i år sin skoleturnering i indendørs fodbold for de mindste årgange fra børnehaveklasse til og med 5. klasse. I år har 65 hold med flere end 500 elever tilmeldt sig stævnet fordelt på 16 pigehold og 49 drengehold/blandede hold. - Vi betragter det både som et sportsligt og et socialt arrangement. Alle spilleres navne bliver nævnt ved præmieoverrækkelsen, hvor alle på samme årgang både tabere og vindere får samme præmie. - Vor oplevelse er, at børnene hygger sig godt og lide at deltage i et stævne, hvor det ikke kun er vinderne, der får omtale og præmier, siger Karen Kjørvel, der er lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole. Stævnet afvikles på Hedegaardsskolen både lørdag og søndag.