Skole: Vi er for små

Der er ingen fremtid for Hvornum Skole, med mindre den får tilført nye elever, siger skolebestyrelsesformand

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Udsigten til klasser med otte-ni elever har fået forældrene ved Hvornum Skole til at nå den erkendelse, at skolen er for lille. Arkivfoto: Martin Damgård

Der er ingen fremtid for en skole med blot otte-ni elever i klasserne. En af de mindste skoler i Mariagerfjord Kommune, Hvornum Skole, er nået til denne konklusion efter års kamp for sin overlevelse. - Vi har erkendt, at vores skole bliver for lille. Det viser sig jo, at kommunens prognoser holder stik: De børnehaveklasser, vi får i de kommende år, bliver på 8-9 elever. - Og det er ikke forsvarligt at drive skole med så få elever i klasserne, siger Niels Kristiansen, formand for Hvornum Skoles bestyrelse. Personligt tvivler han på, at politikerne kan finde en masse nye elever til Hvornum Skole, så den når op på de ønskede 150-160. Et samarbejde med Brattingsborgskolen i Klejtrup, der har 140 elever, vurderer Niels Kristiansen derimod til at være en realistisk mulighed. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag.