Skolebestyrelse har tænkepause

Det ligger ikke lige for, at stilingen som ny leder af Tranum Skole opslås, efter at Stella Møller Madsen fratrådte i sidste uge.

Skolebestyrelseformand Kim Levisen oplyser, at man giver sig god tid til at overveje situationen, og at man er meget tilfreds med at souschef Klaus Toft fra Skovsgårdskolen er konstitueret som leder ind til videre. - Han kunne begynde straks, og vi er glade for, at vi har undgået et tomrum, siger Kim Levisen. - Vi ved jo ikke helt, hvad fremtiden bringer. Det kan være, vi skal til at tænke i fælles ledelse. Det er i hvert fald noget, jeg selv har tænkt, siger han og tilføjer, at Tranum Skoles situation kun har været drøftet løst i skolebestyrelsen. - Der skal jo også være valg til skolebestyrelsen her i foråret, og spørgsmålet er, om det er den gamle eller den nye skolebestyrelse, der skal tage stilling til tingene, siger han. Tranum Skole har et stabilt elevtal på omkring 125 elever i 0.-7. klasse, og eleverne fortsætter i 8. og 9. klasse på Skovsgårdskolen.