Aalborg

Skolebørn blev testet

AALBORG:Eleverne på Mellervangskolen i Aalborg fik i sidste uge sat tal på deres hurtighed, smidighed, spænstighed, motorik og muskelstyrke i ben og arme. Målingerne er et led i "Mellervang Moves"- et projekt, som skal tilvejebringe kontrete data om børnenes fysiske form. Eleverne er blevet testet af studerende fra Aalborg Sportshøjskoles Styrketrænings-hold under ledelse arf landstræner Kim Lynge, og formålet er blandt andet at forbygge fedmeepidemi, gammelmands-sukkersyge og andre bekymrende tilstande, som grundlægges allerede i barneårene. Projektet omfatter 600 børn i alderen 6 til 16 år, og målingerne på Mellervangen gentages i marts for at registrere, om der er sket en forbedring.