Skolebørn har fri adgang til piller

På to ud af tre folkeskoler i Aalborg Kommune kan eleverne få en Panodil, hvis de har ondt i hovedet. Det viser en rundspørge, som NORDJYSKE Medier har foretaget på samtlige 37 folkeskoler i kommunen.

Sundhedsplejersker på folkeskolerne i Aalborg Kommune må ikke give eleverne nogen form for medicin overhovedet. Heller ikke selvom de netop har en uddannelse i børns sundhed. Men sekretæren må gerne udlevere panodil til børnene, og det sker på to ud af tre skoler i Aalborg.foto: grete dahl

Sundhedsplejersker på folkeskolerne i Aalborg Kommune må ikke give eleverne nogen form for medicin overhovedet. Heller ikke selvom de netop har en uddannelse i børns sundhed. Men sekretæren må gerne udlevere panodil til børnene, og det sker på to ud af tre skoler i Aalborg.foto: grete dahl

Skolesekretæren har ingen sundhedsmæssig uddannelse, men alligevel er der intet i loven eller i forskrifterne fra kommunen, der forhindrer hende i at udlevere pillerne. Samtidig må sundhedsplejersker på folkeskolerne i Aalborg Kommune, der har en uddannelse i børns sundhed, ikke give eleverne nogen form for medicin. Under halvdelen af de skoler, der udleverer hovedpinepillerne, ringer til forældrene, før eleven får en pille. Rigmor Jensen, overlæge og leder af Dansk Hovedpinecenter, er ekspert i hovedpine og brugen af smertestillende medicin. Hun mener, det er usundt for børnene, at medicin er så let tilgængelig på skoler og i supermarkeder. Hun frygter, at pillerne bliver gjort til en dagligdags ting, og at børnene lærer at håndtere deres problemer med medicin. Rigmor Jensen mener, at det kan give børnene en forkert adfærd, hvis de lærer, at hovedpinepillerne ikke er farlige. For pillerne kan gøre stor skade på lever og nyrer, hvis børnene tager dem for ofte. Skolechef i Aalborg Kommune, Henrik Mortensen, ser ikke noget problem i, at skolesekretærerne giver børn hovedpinepiller. - Som jeg oplever det, fungerer ordningen godt og ordentligt, mener han.