Skolebørn i Hobro får Danmarkshistoriens længste eftersidning

DUMPEKARAKTER:Børne – og kulturforvaltningen i Hobro Kommune vil ændre byens mindste elevers skoledag, så den bliver på 30 timer om ugen. En arbejdsdag fra 8.30-14.30, eller om man vil - danmarkshistoriens længste eftersidning. En sådan omlægning vil få store konsekvenser for dagligdagen, ikke kun for børnene, men i høj grad også for familierne, og flere spørgsmål melder sig. Forslaget kommer på mange måder 20 år for sent. Det er skræddersyet til industrisamfundet, hvor forældrene arbejder fra kl. 7 – 16. Sådan er det ikke længere, der er flere og flere familier, der arbejder på andre og skæve tidspunkter. Der findes familier, som i dag kan være sammen med deres børn efter skole, fordi de arbejder om aftenen, om natten eller i weekenderne. Bliver det nye forslag realiseret, er det ikke længere muligt, at hente sit barn kl. 13 efter skoletids ophør, men man må pænt vente til de små har fri. Kan det virkelig være rigtigt at det såkaldte liberalt parti Venstre, kan slutte op om et sådant forslag, som i praksis betyder, at familier ikke længere selv kan bestemme over deres hverdag, at familier ikke længere kan prioritere at være sammen om eftermiddagen? Den frihed, der er i dag, hvor forældre selv kan bestemme om deres børn skal passes af andre, eller komme hjem, ønsker man altså at tage fra familierne. Ved siden af denne principielle indvending mod forslaget, er der også en praktisk. Aktiviteter der ligger uden for skolens regi, såsom Musikskolen, Kirkens kor eller lignende anden undervisning kommer ligeledes til at lide under en forlænget "arbejdsdag" for de små. Disse aktiviteter vil ganske givet blive valgt fra, da ingen kan forvente at give møde disse steder før tidligst kl. 15. Børnene er ganske enkelt brugt op, allerede når klokken nærmer sig 14, og derfor vanskeliggøres disse fritidsaktiviteter, som man i dag frit kan vælge. Derfor kunne det være interessant at vide, hvilke positive erfaringer Nordre Skole har med at undervise i tiden fra 13-14, der godtgøre at resten af kommunens børn ligeledes skal henslæbe endnu en time i skolen? Undervisningen i skolens regi synes altså at være det eneste Børne – og kulturforvaltning og med dem udvalgsformanden har for øje. Fra børnene møder ind til de går, vil tiden være planlagt af voksne, og dér er der ikke plads til spontanitet og leg. Ganske vist vil man lægge en time til leg i løbet af dagen, men igen – det er pædagoger og lærer, der bestemmer, hvornår legen begynder og slutter. Det er ikke kun forældre i Rosendalskolens skoledistrikt, der er kritiske overfor udvalgets formand, Jan Hviids tanker om en strømlinet og konceptstyret indskoling. Det er der også forældre i Bymarkskolens skoledistrikt der er, som også fremover ønsker at fastholde forældrenes frihed og ansvar.