Skolevæsen

Skolebørn skal have sundere drikkevaner

Vandværkerne og Sund By uddeler snart 1500 drikkedunke til eleverne

SINDAL:På flere skoler i Sindal Kommune har sund kost været et tema for at skiftet dårlige kostvaner ud, og i begyndelsen af næste måned får skolerne et skud til at sætte sunde drikkevaner på de skemalagte pauser. Samtlige 8 vandværker vil i samarbejde med Sund By uddele en drikkedunk til alle knap 1500 skoleelever ligesom personalet indenfor skolevæsenet allerede er gjort opmærksom på, at vandværkerne gerne vil hjælpe med til, at børnene kan få en større indsigt i betydningen af rent vand. - Vi vil gerne at ungerne lærer at drikke andet end cola og sodavand, og at det er langt sundere at drikke vand. Og så er det langt billigere, og det er noget de kan forstå, siger Lars Kærsgaard, formand for Sindal Vandværk. Drikkedunken kan tåle frost, og det en hensigten at den om aftenen fylder halvt med vand og stilles i fryseren. Næste morgen fyldes drikkedunken helt op, og på den måde kan der være frisk og koldt vand til hele skoledagen. Med hver dunk følger en illustreret folder, der følger vandets vej fra grundvand i jorden til tappested ved vandhanen. - På længere sigt håber vi at børnene også lærer, at vi alle skal passe på det rene vand vi har neden under os, fortæller Lars Kjærsgaard. Sund By står for koordinationen af uddelingen på skolerne, og for sundhedskoordinator Jette Graarup er den en kærkommen lejlighed til at komme videre med et projekt, som hun tidligere måtte opgave på grund af pengemangel. - Vi var en arbejdsgruppe, der forsøgte at få lavet en kortpolitik, og der kom dog det ud af det, at Sund By forærede Astrup Skole en vandmaskine, fordi det var den skole, som havde gjort mest ud af det, udtaler Jette Graarup. Hun oplyser supplerende at skolen har været glade for vandmaskinen, fordi børnene drikker meget mere vand. Også derhjemme. - Vi vil gerne følge op på det her, som betyder, at eleverne får mulighed for at få vanddunk med i rygsækken hver dag, tilføjer hun. Uddelingen skal være afsluttet inden skolernes motionsdag før efterårsferien.