Skolebus til bopælen mod betaling

STRAMT Forældre må selv betale tilkøbsbillet, hvis bussen skal køre tæt på hjemmet

Valsgård 2. september 2002 08:00

ASTRUP-VALSGAARD: Skolebussen kører for langt uden om vore børns bopæl, mener forældre til seks børn på Astrup og Valsgaard skoler. Det kan I have ret i, men skal jeres børn hentes nær bopælen, må I selv betale en tilkøbsbillet. Prisen for 40 tilkøbsbilletter til de 20 skoledage vil ligge i størrelsesordenen 500 kroner om måneden. Svarende til 12-13 kroner pr. tur. Beløbene er ikke endeligt fastlagt og forhandlingerne med busselskabet ikke afsluttet. Men indstillingen er klar nok hos børne- og kulturudvalget efter klager fra forældrepar i de pågældende områder. I må selv betale, hvis I ønsker bedre service. Gennemsnitligt må børnene på egen hånd transportere sig en kilometer fra hjemmet, inden de samles op af skolebussen. Kommunen har ganske rigtigt og med velberådet hu strammet og afkortet ruterne i forsøget på at begrænse de kommunale udgifter til skolebuskørsel. - Helt klart kører vi stramt på en rute uden plads til de små krøller. Vi yder den minimumsservice, vi skal - og ikke mere. Også selv om vi gerne ville. Men økonmien tillader os ikke at gå længere, med mindre forældrene er villige til at betale for den service, det er at få hentet deres børn nær bopælen, siger udvalgsformand Paul Christian Arnbak (S). Børne- og kulturudvalget har som nævnt endu ikke færdigbehandlet sagen. De endelige priser beror på en forhandling med bus-entreprenøren.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...