Skolebusser ved Sjørring kører sidste tur

Skolerne er i kontakt med vognmændene med henblik på at sende børnene tidligere hjem, hvis sneen lukker vejene.

Trods meldingerne om kraftigt snefald senere i dag fortsætter skolegangen som normalt de fleste steder i Thy. Men skolerne er i kontakt med vognmændene. Når vognmændene fornemmer, at det er tid at køre, så bliver eleverne sendt hem, fortæller John Rokkjær, konsulent for folkeskoleområdet i Thisted Kommune. Det er tilfældet på Sjørring Skole, hvor de private skolebusvognmænd har meddelt, at de kører sidste tur til Vandet, Nors og Næstrup kl. 10.30 , oplyser skolesekretær Randi Bylov. Forinden har skolen dog sikret sig, at der er nogen hjemme til at tage imod de små elever. NT-busserne, der klarer andre dele af skolekørslen omkring Sjørring, fortsætter indtil videre som normalt.