Skolebyggeri for 25 mio. kr.

} MODERNISERING: En omfattende udvidelse og modernisering af Brovst Skole vil blive indledt snarest. Der er afsat 25 mio. kr. til projektet i år og næste år. Økonomiudvalget indstiller til byrådets møde torsdag 3. marts, at første del af udbygningen indledes allerede inden sommerferien. Det er bl.a. blevet diskuteret, om der skulle bygges lokaler til asylcenterklasserne, men politikerne er nået til det resultat, at det skal der ikke. De mener, at der vil kunne findes plads til asylcenterklasserne på kommunens øvrige skoler.