Skolebyggeri til 35 mio. kroner

Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg er i fuld gang med at købe byggegrund i Thisted.

Det er her på arealet mellem helikopterlandingspladsen og EUC Nordvest, med indkørsel fra Lerpyttervej, Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg ønsker at opføre et nyt byggeri. Foto: Diana Holm

Det er her på arealet mellem helikopterlandingspladsen og EUC Nordvest, med indkørsel fra Lerpyttervej, Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg ønsker at opføre et nyt byggeri. Foto: Diana Holm

Går det, som bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg håber, så vil skolens aktiviteter i Thisted fra sommeren 2014 foregå i en flunkende ny bygning på Lerpyttervej. Det vil være et byggeri til forventet 35 millioner kroner, og dertil kommer udgift til køb af grunden. Forhandlingerne om grundkøbet har allerede stået på i et stykke tid. Skolen ønsker at købe et areal på knap 8000 kvadratmeter af EUC Nordvest, samt yderligere en strimmel jord langs Lerpyttervej, cirka 2300 kvadratmeter, af kommunen. 2500 kvadratmeter Selve byggeriet bliver på cirka 2500 kvadratmeter. Skolebygningen kommer til at ligge øst for EUC Nordvest og få indkørsel fra Lerpyttervej. Derfor ønsker de kommende bygherrer at fælde det meste af det læbælte, som står på kommunens jord langs med Lerpyttervej. Thisted Kommunes miljø- og teknikudvalg har sagen på dagsordenen på udvalgsmødet mandag. Her skal politikerne tage stilling til, om der skal udarbejdes en lokalplan for projektet eller ej. Forvaltningens indstilling til politikerne er, at de skal forlange, at Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg får udarbejdet en lokalplan. Efterfølgende vil forvaltningen udarbejde en helhedsplan for hele uddannelsesområdet, så man "en gang for alle får lagt rammer for bygningernes udtryk og beliggenhed, trafikafvikling og parkering", som der står i dagsordenen. Planen skal udstikke rammerne for den fremtidige udbygning og benyttelse af området. Henvendelse til regionen Et andet spørgsmål er, hvad der skal ske med bygningerne på Højtoftevej. Den høje murstensbygning blev oprindeligt bygget til sygeplejeelever. Siden er der også bygget en pavillon til. - Vi har rettet henvendelse til regionen for at høre, om Sygehus Thy-Mors kunne være interesseret i bygningerne, fortæller Ole Christensen. Den sag bliver dog næppe afklaret lige med det samme. - Men vi står jo heller ikke og skal sælge lige nu, siger Ole Christensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden