Skolecenter fortsat uden leder

Kommunen i tænkeboks efter tre mislykkede forsøg på at ansætte chef.

Mette Møller,
Børnene på Tornby-Vidstrup Skole og de andre to skoler i centret mærker næppe til det - men skolecentret har nu stået uden permanent centerleder siden centrets begyndelse i august 2008. Foto: Bente Poder.
Skolevæsen 1. marts 2009 05:58

Det tredje forsøg på at skaffe en skolecenterleder til centret, der omfatter Tornby-Vidstrup. Bjergby-Mygdal og Horne-Asdal Skoler, er faldet til jorden. Efter 15 ansøgninger og tre samtaler blev ansættelsesudvalget enige om ikke at ansætte nogen. - Vi har valgt ikke at ansætte nogen af kandidaterne ud fra en konkret vurdering af, om de var egnede, siger børne- og undervisningschef Bjarke Langkjær. Samme konklusion nåede man til efter et opslag af stillingen kort før jul. Og forinden gik et internt opslag i fisk, hvor der ellers var meningen, at Pernille Daarbak skulle have været centerleder - men hun trak sig igen. Dermed har centret været uden permanent leder siden centrets begyndelse i august 2008. - Det er svært at sige hvorfor det er gået sådan, og hvad det skyldes. Men der var ikke den rigtige i feltet, konstaterer Bjarke Langkjær, der peger på, at det er et landsdækkende problem at finde skoleledere, og at genopslag ikke er usædvanlige. Et bud på en konkret årsag kan være, at stillingstypen er meget ny. - Mig bekendt er der ikke nogen kommune, som har prøvet den model før, det er en ny type stilling i folkeskolen. Her har vi tre pænt store skoler med hver sin inspektør, som nu skal finde ind i samlet ledelse. Det kan godt være, at vi skal ind og beskrive den konstruktion bedre, funderer Bjarke Langkjær. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave søndag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...