Skolevæsen

Skoledage med masser af motion

Eleverne på Vester Hornum Skole indleder i disse uger hver morgen skoledagen med 15 minutter løbe- og gåtur.

VESTER HORNUM: Det sker for at sætte fokus på, at det er vigtigt at bevæge sig, og skolen forventer samtidig, at nogle af eleverne på den måde får nemmere ved at lære noget resten af dagen. Initiativet startede med en emneuge i sidste uge, hvor der hele ugen igennem var lagt fysisk aktivitet ind på alle klassetrin, blandt andet i form af morgengymnastik med Kaptajn Jespersen, gåture og mange forskellige fysiske lege og boldspil hele ugen igennem. I næste uge bliver der på skolen, ud over det årlige motionsløb om fredagen, også mindst én dag, hvor den fysiske aktivitet kommer i højsædet med forskellige fysiske aktiviteter og lege. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens motionskampagne, GetMoving i uge 41, anbefaler Vester Hornum Skole i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, at børn og unge går eller cykler til skole.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst