Skoleelev fandt maskinpistol nær skole

Politiet skal nu se nærmere på rusten maskinpistol, som elev fandt nær Kokkedal Skole.

Skoleelev fandt maskinpistol nær skole

En elev på Kokkedal Skole har fundet en maskinpistol i et buskads.

Fundet er gjort mandag formiddag, og eleven afleverede våbnet på skolens kontor, oplyser Nordsjællands Politi.

Våbnet har ligget uden for i et stykke tid og er temmelig rustent.

Om det faktisk kunne skyde, er ikke klarlagt.

- Vi ved ikke, om det er en attrap eller ej, siger pressekoordinator Henrik Suhr.

Men politiet har hentet det og bragt det til videre undersøgelse hos våbensagkyndige i Rigspolitiet.

Her vil det blive undersøgt nærmere, og politiet roser eleven.

- Uanset om våbnet er ægte eller ej, påskønner Nordsjællands Politi skoleelevens ansvarlighed ved at aflevere det fundne våben til en voksen person, skriver pressekoordinator Henrik Suhr i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.