Skoleelever håber på 12 ton genbrugspapir i Als

Hadsund 25. august 2007 06:00

ALS: 6. klasse på Havbakkeskolen i Als håber, at dagens papirindsamling vil nå på mindst samme niveau som sidste gang, der blev indsamlet papir og pap i Als og omegn. Da blev det cirka 12 tons til genbrug. - Det er rigtigt flot. Det er rart, at borgerne i Als og omegn gemmer papiret, så 6. klasse kan få en skilling til deres lejrskoletur, siger Jan Gerts, der også lige har en løftet pegefinger til dem, der afleverer papir i skuret ved det gamle cementstøberi i Als. - Hvis skuret er fuldt, må vi bede folk om at tage papiret med hjem igen eller kontakte en af indsamlerne. Det er sket et par gange, at vi har været ude for at samle papiret ind igen, efter at vinden har spredt det på hele arealet og i naboernes hække, så sæt venligst ikke papir udenfor skuret, siger Jan Gerts. Indsamlingen i Als og de øvrige større byer i den gamle Hadsund Kommune indledes i dag klokken 9.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...