Skoleelever i Göteborg frygtes giftet væk i sommerferien

Ni elever i Göteborg, der ikke er mødt efter ferien, får myndigheder til at frygte, at de er blevet gift væk.

Myndigheder i Göteborg frygter, at ni skoleelever er blevet giftet væk i deres forældres hjemland. Det skyldes, at de ni elever ikke er mødt op i skole efter sommerferien.

Det siger byens koordinator af indsatsen mod æresrelateret kriminalitet Katarina Idegård til P4 Göteborg.

Efter sommerferien har hun hentet oplysninger fra rektorer og skoleledere om elever, der ikke er mødt op efter sommerferien.

- Indtil nu har jeg fået besked om bekymring for ni børn, som er savnet siden skolestart, siger hun til P4 Göteborg.

Det svenske nyhedsbureau TT citerer SVT Nyheter Vest for, at der er op til 30 børn, hvor skolerne ikke ved, hvorfor de ikke er mødt op efter sommerferien.

Af de ni sager, som Katarina Idegård kender til, er de sociale myndigheder blevet kontakt i de fleste tilfælde. I et af tilfældene er sagen overdraget til politiet. Det siger hun ifølge TT til SVT.

I Göteborg forsøger myndighederne at øge indsatsen mod tvangsægteskaber. Derfor er skoler og sociale myndigheder op til skolestart blevet bedt om at være særligt opmærksomme.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nyt knivstikkeri: En person er stukket ned
Luk