Skoleelever inspirerede politikere

Skoleelever efterlyser niveaudeling i nogel timer og indflydelse på hverdag

Peter H. S. Kristensen. Arkivfoto
Skolevæsen 10. februar 2013 15:38

BRØNDERSLEV: Flere projektopgaver i de store klasser og større indflydelse på deres egen dagligdag var nogle af de ønsker fra Danske Skoleelever, der kom frem, da børne- og skoleudvalget mødtes med repræsentanter for foreningen.

- De havde gjort sig nogle overvejelser og præsenterede idéer og tanker, som vi diskuterede med dem. Der var mange ting, der var værd at tænke over, fortæller udvalgsformand Peter H. S. Kristensen, der betegner mødet som inspirerende.

Et af forslagene gik på, at undervisningen bliver mere fleksibel - for eksempel at store elever kan undervise små eller at en person udefra, der bruger matematik i et praktisk arbejde, underviser i det.

Et andet indspark var, at eleverne niveaudeles i nogle fag, men kun i nogle af timerne, så det ikke er på bekostning af fællesskabet.

- Der var mange spændende ting, og vi fik nogle idéer. Det var fint at få den dialog, konkluderer Peter H. S. Kristensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...