Skoleelever på flugt

Farsø Efterskole holder emneuge i næste uge. Temaet for emneugen bliver flygtninge, hvilket blandt andet betyder, at skolens elever skal på flugt fra mandag middag til tirsdag morgen. Og fra Farsø Efterskole har man gjort meget for at gøre oplevelsen så virkelig, som overhovedet muligt. - Cirka 25 frivillige fra Strandby og omegn hjælper os, så ingen af de mennesker, eleverne møder, er medarbejdere fra efterskolen, hvilket betyder, at de vil være fremmede for eleverne, siger Lone Primdahl fra Farsø Efterskole. Resten af ugen byder programmet på en masse foredrag og selvfølgelig møder med rigtige flygtninge. Og så arbejder skolen også på et helt specielt projekt i forbindelse med flygtningeugen. - Vi har kontakt til et asylcenter i Brovst og håber på udveksling , således at nogle af vores elever kon bo på asylcenteret, mens unge derfra bor på vores skole, siger Lone Primdahl.