Skoleelever på golfbanen

Øland Golfklub har i ugens løb haft besøg af 135 elever fra skolerne i den tidligere Brovst kommune.

Eleverne fik instruktion i de forskellige golfslag, inden de blev sendt ud på klubbens korthulsbane, så de kunne afprøve deres nyerhvervede færdigheder i spillet, fortæller formand Ejnar Bering. Det er femte år, at Øland Golfklub i en uge tilbyder skolerne at komme på besøg og dermed få kendskab til golfspillet. Undervisningen blev foretaget af to erfarne golfspillere, Kurt Pedersen og Jørgen Nielsen, der håber, at interessen for golfspillet er skabt og en del vil benytte det tilbud om medlemskab, de fik ved samme lejlighed.