Aalestrup

Skoleelever på sygehuset - minibus ramt bagfra

To elever måtte en tur på skadestuen, efter en minibus blev påkørt bagfra af en personbil

Arkivfoto: Foto: Martin Damgård

Arkivfoto: Foto: Martin Damgård

AALESTRUP:To skoleelever måtte en tur på skadestuen til tjek for mindre skader, efter at en minibus med elever blev ramt bagfra af en personbil.

Uheldet skete omkring klokken 07.30 på Borgergade, hvor minibussen med elever holdt stille for at samle flere passagerer op. En bilist blev blændet af solen, og overså derfor minibussen og kørte op bagi bussen, fortæller vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.

To af eleverne blev efterfølgende kørt på sygehuset til tjek for smerter i nakke og ryg, men skulle ikke være kommet alvorlig til skade, oplyser vagtchefen.

Ingen andre kom til skade i forbindelse med uheldet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.