EMNER

Skolefeer til udsatte børn

Lærere uddannes til skolefeer - hver tredje kommune er interesseret i ordningen

NYBORG:Katrine har ikke gymnastiktøj med, Peter mangler en madpakke, og Joachim føler sig uden for. Når mor eller far drikker, så giver det både store og små problemer i skolen, og det er noget af det, som "skolefeerne" i nogle fynske kommuner tager hånd om. En konference om emnet i denne uge slog fast, at en tredjedel af landets øvrige kommuner er interesserede i en tilsvarende ordning. - Det er et tabuiseret område med alkohol og sociale svigt, som skolefeerne gør op med. De kan sørge for madpakken, gymnastiktøjet og få snakket med børn og forældrene om problemerne, siger børnekonsulent Steffen Christensen fra Alkoholbehandlingen i Odense. Skolefeerne er lærere eller andre fagpersoner på skolerne, som har fået efteruddannelse og er ansat til at tage sig af de omsorgssvigtede børn i samarbejde med Alkoholbehandlingen i Odense. Og behovet og efterspørgslen er stor, da Sundhedsstyrelsen anslår, at 120.000 - hvert niende barn - lever i en familie med alkoholproblemer. - Ofte er problemet, at mange voksne bliver forlegne og stille, når børnene fortæller om omsorgssvigt. De er bange for at åbne en pose, der ikke kan lukkes igen, og at barnet derfor tager skade, hvis man snakker om det. Men al forskning viser, at det ikke er tilfældet, siger Steffen Christensen. På Kerteminde Skole har Sidser Andersen arbejdet som skolefe i fem år, og det har haft stor betydning for børnene, siger hun. - Det sociale aspekt har altid været vigtigt for mig, men tidligere var der grænser for, hvor meget tid jeg kunne bruge på at hjælpe børnene. Som skolefe er der nu den tid, som er så vigtig for, at vi får børnene på rette vej, siger hun og fortæller samtidig, at mens hun i starten måtte være meget opsøgende, henvender børnene sig nu også selv, hvis de har problemer. Og også forældrene har taget godt imod det. - Selvom forældrene har problemer, vil de altid børnenes bedste, siger hun. Også Steffen Christensen fra Alkoholbehandlingen ved, at det virker. - Det kan ses ved blot at tælle børnenes smil, siger han, men møder alligevel en vis skepsis over for skolefeernes udbredelse. Og han tror, at det hænger sammen med økonomien. - Der bliver brugt så mange penge på forskning, men det her er så billigt og lavpraktisk, at mange tænker, at det ikke kan nytte. På Langeland kostede det 28.000 kroner på et år, forklarer han. /ritzau/