Skolefest i Ranum en stor succes

En stor del af skuespillerne har arbejdet hele efteråret på at lære replikker og sange, mens de øvrige stødte til i ugen op til premieren.

En stor del af skuespillerne har arbejdet hele efteråret på at lære replikker og sange, mens de øvrige stødte til i ugen op til premieren.

RANUM:Igen i år dannede Ranum Skole rammerne om en stor fest, hvor alle elever, søskende, forældre, øvrige familiemedlemmer og venner var inviteret. Som altid begyndte festlighederne i Ranum Seminariets festsal, hvor flere end 80 elever var på scenen under opvisningen af musicalen Bloody Mary. En stor del af skuespillerne har arbejdet hele efteråret på at lære replikker og sange, mens de øvrige stødte til i ugen op til premieren. Tæller man kulisse- og lydfolkene med, talte antallet af elever, som var direkte involveret i arbejdet med musicalen, flere end 100. Årets tema var ¿Pirater¿, og 185 børn havde hjulpet hinanden med at pynte, bage piratkager, lave piratboder, lave piratdisco, bygge en stor pirat-knejpe og meget, meget mere. At gå ind på Ranum Skole denne aften var som at træde direkte ind i en fortælling om fortidens romdrikkende sørøvere, som med klap for øjet og træben huserede på de syv have. Omkring 800 mennesker lagde denne dag og aften vejen forbi Ranum Seminariets festsal og så den flotte musical. Ranum Skole blev på festaftenen besøgt af et stort antal festglade mennesker, som på forskellig vis kunne lade sig underholde f.eks. af rollespil på scenen. Mange benyttede sig også af tilbuddet om at nyde et glas ¿rom¿ og/eller et stykke piratkage.