Storvorde

Skolefest og fest for 100 årig

STORVORDE:Tofthøjskolen har i aften den årlige skolefest, og samtidig markerer skolen Astrid Lindgrens 100-års fødselsdag. Det sker ved, at 6. årgang opfører den kendte svenske børnebogsforfatters ¿Ronja Røverdatter¿ som skuespil med drama og musik. Lærere og musiklærere har hjulpet eleverne på vej sammen med Martin Swab fra Aalborg Teater, som har hjulpet med at instruere. Skolefesten byder også på anden underholdning i form af boder med boldkast, labyrint og andre aktiviteter, der også tager afsæt i Astrid Lindgrens mange universer. Aftenen omfatter også diskotek for de ældre elever, og der forventes i alt 800 deltagere til festen. Eleverne har generalprøve på skuespillet allerede i formiddag, hvor publikum er indskolingen og grundskolen sammen med beboere fra ældrecentret.