Skolefest på Tårs Skole

} TÅRS: I eftermiddag kl. 16.30 slår Tårs Skole dørene op til den årlige skolefest med åbent hus. I hele ugen op til skolefesten har hele skolen arbejdet med emnet Afrika, så festens mange forskellige arrangementer vil derfor være præget af det afrikanske islæt. Det er f.eks. teaterstykket ”Gadebørn i Casablanca”, musical’en ”Moses” og så er der mulighed for at opleve Afrika med kroppen eller f.eks. tage en tur på junglestien. Der er åbent hus for alle, og entreen er på 15 kr.