Skolevæsen

Skoleform under forandring

Baggrunden for de første folkehøjskoler var N.F.S. Grundtvigs tanker om oplivelse og oplysning af bønderne, så de kunne deltage i de demokratiske forsamlinger og landbrugets tekniske udvikling.

Dertil kom den nye nationale bevidsthed, som især gjorde sig gældende i spørgsmålet om Sønderjylland. Derfor er det ikke nogen tilfældighed, at den første danske folkehøjskole så dagens lys i Rødding i Sønderjylland i 1844. De første elever, som kom på folkehøjskolerne, havde blot få års skolegang bag sig. De kom for at blive dygtige i grundlæggende skolefag, men også den erhvervsfaglige undervisning fyldte meget mere end nu. For mange højskoleelever indgik et højskoleophold nemlig ikke kun i et dannelses-, men også et uddannelsesperspektiv. For de fleste unge på landet var nogle måneder på en højskole eneste mulighed for at få mere undervisning, end de havde fået i almueskolen. Alle højskoler underviste i dansk og regning, men næsten alle havde også landbrugsfaglig undervisning. Det var alene omfanget, der varierede. Gennem årtier påtog de private højskoler sig en række funktioner og opgaver af uddannelsesmæssig og social karakter. Og dét, hvad enten de enkelte højskoler udsprang af eller bekendte sig til grundtvigianismen, Indre Mission, arbejderbevægelsen, husmandsbevægelsen, andelsbevægelsen, gymnastikbevægelsen eller andre. Folkehøjskolens erhvervsfaglige og studieforberedende undervisning havde varierende indhold og omfang frem til omkring 1970. Og mens folkehøjskolens og den faglige håndværkerundervisnings veje skiltes omkring 1940, skete det samme først med den landbrugsfaglige undervisning omkring 1970. I samme periode blev en række forskoler på højskoler nedlagt, for eksempel forskoler for sygeplejersker og forskoler for seminarier (præparandklasser). Med indførelse af højere forberedelseseksamen (hf), blev de forskoler til seminarier, der fandtes på flere højskoler, ligeledes nedlagt. Fra at de private højskoler gennem årtier havde været eneste mulighed for opkvalificering, blev folkehøjskolen nu i stigende grad omringet af offentlige uddannelsesinstitutioner, der hver tog deres del af den kompetencegivende undervisning, der tidligere havde fundet sted på højskoler. Dog var der den afgørende forskel, at på de nye offentlige uddannelsesinstitutioner fik man efter bestået eksamen formel kompetence. Nu, hvor det almindelige undervisningssystem er blevet udbygget, spiller de grundlæggende skolefag en underordnet rolle i højskolernes undervisning. Det har skabt plads til en række mere kreative og livsstilsagtige fag og kurser på skoler. Der er også skoler, der slår sig op på, at de gør eleverne bedre klar til bestemte uddannelser som f.eks. politibetjent eller journalist. jl