Skolelukninger

Skolelukninger og Dana Cup

Skoleforlig bliver døden for Dana Cup, mener Carl Frede haugaard.

Så slog vores lokale SF/V-regering til, med stiltiende accept af skyggeregeringen DF/S, for at lukke for fodbold i Frederikshavn by. Hæderkronede stadion på Rimmens Alle, der i sin tid satte Frederikshavn på Danmarkskortet med Harald Nielsen og os andre i spidsen, inddrages nu endegyldigt til byggeri af en mastodont af en 1.000 elevers skole. Det betyder død på Danacup-turneringen samt for fremtidig div. fodbold for FfI,der nu ellers ser ud til at være på vej opad. Og hvorfor? Jo, Hånbækskolen, Munkebakkeskolen og gamle hæderkronede Ørnevejens skole er ubrugelige. Men hvorfor? Det får vi heller ikke at vide af byrådets damer og herrer, selvom alle ved, at it-undervisning blot har noget med ganske almindelige lokaler at gøre. Her behøver man ikke forkromning! Intet ord om, at Frederikshavn kommune er under affolkning, som givetvis fortsætter. Hvor skaltilkomst komme fra. Vi bliver flere og flere gamle. Men alligevel har vi råd til en børneskole til 1.000 elever til en nupris af 160 mill. kr. Oven i alt dette snakker man så om offentligt betalt transport af skoleelever fra Skagen i nord til Sæby i syd til et center i Frederikshavn. Var der et og andet om co 2-udslip på en eller anden global konference i København? Jo, lokalt som landsmæssigt er man utrolig dygtige til at tænke sig om. Vi andre i Frederikshavn kan så håbe, at de oplysninger vi fik i By ogLiv(28/6) om skolestruktur, tages op til fornyet revision.

Forsiden