Skolelukninger

Skolelukninger var med i forhandlinger

Lukning af skoler blev smidt ind i de afgørende forhandlinger, men der var ikke flertal for at lukke skoler

Skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP) var i går i mindretal, da skolelukninger blev bragt op i forhandlingerne. Socialdemokraterne og gruppeformand Helle Frederiksen t. v. kunne ikke stemme for skolelukninger. Foto: Michael Bygballe

Skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP) var i går i mindretal, da skolelukninger blev bragt op i forhandlingerne. Socialdemokraterne og gruppeformand Helle Frederiksen t. v. kunne ikke stemme for skolelukninger. Foto: Michael Bygballe

AALBORG:Skolelukninger blev kastet ind i de afgørende budgetforhandlinger, men der var ikke flertal for at dreje nøglen på skoler.

- Det er selvfølgelig klart, at der er nogle partier, der har kæmpet for, at vi skulle have en ny skolestruktur, men det har der ikke været flertal for, og det har vi selvfølgelig haft en drøftelse af, sagde fungerende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
På spørgsmålet om, hvem der ikke ville være med, så henviste den fungerende borgmester til de forskellige partier, men S og V har forud for de afgørende forhandlinger stået fast på håndslaget om at bevare den nuværende skolestruktur i denne periode, så længe bakker op.
Til gengæld har skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP) samt SF og K ikke lagt skjult på, at de gerne vil lukke to skoler.
De Konservative har længe talt varmt for skolelukninger, og partiets ordfører Thomas Krarup siger til NORDJYSKE, at han forsøgte at få det til at blive en del af forhandlingerne.
- Jeg havde håbet, at Tina French Nielsen som Venstres nye borgmesterkandidat ikke ville føle sig forpligtet af sin forgængers løfte på det punkt, men hun lod sig heller ikke flytte, siger Thomas Krarup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.