Skolemad på samlebånd - to dage om ugen

I tre måneder køber børn på Astrup og Rostrup skoler mad fra skolekøkkenet på Arden Erhvervsskole

ARDEN:To gange om ugen i det store spisefrikvarter lokker duften af varm mad på skolerne i Astrup og Rostrup. Hver tirsdag og torsdag klokken 11.30 står menuen nemlig på skiftende retter som kyllingelår med salat og brød, lasagne med salat eller pizzasnegle med gulerodsstave. Men også boller i karry med ris og råkost, pitabrød med tun eller fyldte horn med skinke, æg og ost byder sig til. Og inden månedens udgang frister risengrød med kanel og sukker. Fælles for alle de kulinariske herligheder er, at de leveres fra Arden Erhvervsskoles køkken. Her opøver tre til otte elever de to ugedage nogle gode håndværksmæssige køkkendyder kombineret med kunsten at kunne rubbe neglene og samlebåndsproducere mad til op mod 90 elever i løbet af samme formiddag. Ideen opstod på Astrup Skole, hvor forældrene efterspurgte leverancer af varm mad for at udfylde tomrummet efter den ophørte aftale med plejehjemskøkkenet i Arden. - Vi satte en undersøgelse i værk blandt familierne og nåede frem til et behov for varm skolemad to gange om ugen. Varieret, god og lødig mad med lidt groft brød, frugt eller grøntsager til. Forældrene var villige til at betale 15 kroner pr. portion, fortæller skoleinspektør Rita Rydborg. Og på præcis de vilkår slog Arden Erhvervsskole til med en tre måneders forsøgsordning i september, oktober og november. På Rostrup Skole fik man se betids nys om aftalen, at skoleinspektør Flemming Rasmussen kunne nå at tilkoble Rostrup Skole på samme vilkår. Det lod sig også gøre. - Heldigvis da. For vi er glade for aftalen. Eleverne synes godt om maden, som leveres til aftalt tid hver dag. Et rigtig godt supplement til den daglige madpakke, som vi ikke ønsker væk, understreger Flemming Rasmussen. Heri erklærer Rita Rydborg sig helt enig. - Den varme mad fra erhvervsskolen må ikke udkonkurrere den gode, sunde madpakke, der for os er stykke dansk spisekultur, vi værner om. En hyggestund, hvor en lærer sidder sammen med børnene, forklarer Rita Rydborg. Nu har erhvervsskolen heller ikke til hensigt at forsøge at erstatte den daglige madpakke ved at udbygge ordningen, forsikrer forstander Jan Lodberg. - Også fra vores side evaluerer vi efter forsøgsperioden. Og flere end de to ugentlige leverancer tror jeg ikke, vi kan gabe over. Ikke med mindre, vi decideret ansætter folk til formålet, og det er jo ikke hensigten med at drive erhvervsskole, understreger han. Jan Lodberg ser leveringsaftalen som en rigtig god øvelse for eleverne som led i den afprøvning, vejledning og afklaring, Arden Erhvervsskole har som sit hovedformål. Tiden på erhvervsskolen fra få måneder op til et par år bruges på at guide eleverne videre enten med uddannelse eller job. - Den personlige afklaring og elevernes behov for faglige og personlige overvejelser kræver ganske megen kontakt med lærerne. Den side af opholdet på erhvervsskolen vil ikke kunne opfyldes, hvis alle ugens dage alene handlede om at producere mad ud af huset. Så også for vores vedkommende skal vi afveje fordeler og ulemper ved leveringsaftalen - herunder økonomien i forhold til den aftalte pris, forklarer Jan Lodberg. Mindst tre og op til otte elever har i skolemads-forløbet stået i køkkenet tirsdag eller torsdag. Fire travle formiddagstimer - inklusive oprydning - venter, når sultne ganer venter på de to landsbyskoler. De andre dage koncentreres selve madlavningen om erhvervsskolens egne elever. - Det giver god træning at skulle arbejde under pres. Men vi var da noget trætte de første gange, medgiver 19-årige Bjarne Storgaard Pedersen fra Gandrup. Bjarne begyndte på erhvervsskolen i april og pønser på at gå bagervejen. - Til januar begynder jeg på bagerlinien på teknisk skole. Måske vil jeg forsøge at blive konditor. Jeg har i hvert fald bagt kager og brød stort set hver uge, siden jeg begyndte på erhvervsskolen, fortæller han. Mindre køkkenbegejstret lyder holdkammeraten Christian Kjeldsen fra Valsgaard, der har gået på erhvervsskolen et års tid. - Vi har det helt sikkert hyggeligt på holdet, hvor vi arbejder til høj musik. og jeg synes bestemt, det er en stor tilfredsstillelse at lave sund mad til skolebørn. Men derhjemme foretrækker jeg at købe mine pizzaer frem for selv at lave dem, erkender den 18-årige knægt, som har søgt frivillige militærtjeneste. - Hvis jeg kommer ind at springe kan det være, jeg vil forsøge at gøre karriere dér, funderer han.