Skolen er blevet for lille

Elevantallet på Vestermarkskolen er fordoblet siden 1995, og det giver pladsproblemer

AARS:Lokalerne på Vestermarkskolen er blevet for små til skolens elever. Og det er ikke fordi, at klasselokalerne pludselig er skrumpet ind, eller at eleverne er blevet rundere i omfang. Der er simpelthen for mange af dem. I 1995 figurerede 26 navne i skolens protokoller, og det tal er i 2002 svulmet op til 51 elever. I en periode på syv år har specialskolen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder altså oplevet en fordobling af elevantallet. Og det presser på pladsen. - Det er ikke et spørgsmål om magelighed, siger skolens inspektør Klaus Munch. - I øjeblikket er det sådan, at vi har inddraget både gangarealer og fællesrum for at skabe plads til undervisningen. Vi har heller ingen egentlige faglokaler, hvilket betyder, at klasselokalerne skal "ombygges" hele tiden for at passe til den specifikke undervisning. Og det, vores elever har mest brug for, er struktur og ro. Men det mangler vi altså plads til at kunne give dem i tilstrækkelig grad, siger Klaus Munch. Situationen på Vestermarkskolen forværres yderligere af, at mange af skolens elever er kørstolsbrugere, hvilket også kræver meget af den i forvejen sparsomme plads, Mere personale Når elevantallet på Vestermarkskolen stiger, vokser også antallet af stole på skolens lærerværelse. Skolens personale er ligesom elevantallet vokset eksplosivt, og i dag har Vestermarkskolen 48 personer på lønningslisten mod kun 23 i i 1995. - Rammerne er ved at være sprængt, mener Klaus Munch. - Vi plejer at sige, at vi kan sammenlignes med en gravid kvinde i 9. måned. Uanset hvor man drejer sig hen, vil der altid mangle plads. Og en vigtig forudsætning for en vellykket specialundervisning er netop, at de fysiske rammer giver eleverne plads til arbejdsro, siger skoleinspektøren, der også har inddraget Vestermarkskolens SFO i den daglige undervisning. - Det betyder, at børnene får svært ved at skelne mellem skole og fritid. De bliver i de samme lokaler, men lærerne er nogle andre. Og det synes, vi er et problem. Der skal jo ikke så meget til at vælte elevernes verden. De har brug for, at der er en vis struktur i dagligdagen, siger Vestermarkskolens inspektør. Håb forude Vestermarkskolen er nu selv gået aktivt ind i kampen for at sikre sig nogle ekstra kvadratmeter. Skolen har rettet henvendelse til amtet, der stiller sig forstående overfor problemet og som gerne vil være med til at finde en permanent løsning på problemet. - Jeg er optimist, siger Klaus Munch. - Vi har aldrig været så langt som nu, men det er for tidligt for os at begynde at lægge konkrete planer. Først skal der findes en løsning, og så skal den godkendes i diverse instanser og udvalg, inden der sker noget konkret. Ind til da må vi bare arbejde på at skabe de bedst mulige rammer for eleverne, siger Klaus Munch.