Skolen for livets værdier

Højskolerne har en fremtid, hvis de husker deres fortid

NORDJYLLAND:Livsværdier. Ordet dukker op flere gange, når Niels Glahn giver sit bud på fremtiden for højskolerne i Danmark. Som generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) har han tæt kontakt med landets 77 ganske forskellige højskoler, og han erklærer sig som optimist på det danske folks vegne: - Vi er på vej ind i en tid med større vægt på værdier og holdninger. Hvis højskolerne fortsat er personligt udviklende og lægger vægt på livsværdier, har de en fremtid. Højskolen er et af de steder, man møder folk, der ikke ligner en selv. - Men hvis vi begynder at ligne andre uddannelsesinstitutioner for meget og kun lægger vægt på de faglige værdier, hvis vi glemmer livet og samtalen - så bliver nogen nødt til at genopfinde højskolen, siger Niels Glahn. Han kan se tilbage på en stabil årrække: De seneste fem år har antallet af elever svinget omkring 4800, når de regnes om til årselever. I de gyldne år først i 90'erne hed tallet godt 7200, fordelt på lidt over 100 højskoler. Dengang blev højskolerne ramt af to ting, der kostede mange af dem livet: Ungdomsårgangene skrumpede, og finansieringen blev omlagt. Førhen kunne kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse uden videre drage på højskole. Nu blev det i stedet op til kommunen at afgøre, om sådan et ophold er nyttigt for den enkelte. Ikke størrelsen De stabile tal dækker over højskoler, der trives glimrende, og andre der kæmper for at overleve, Blandt de sidste befinder sig en af de ældste, Ryslinge på Fyn: - Men det er ikke særlige typer højskoler, der ikke går godt. Mange idrætshøjskoler går godt, men det gør også en række af de såkaldte traditionelle højskoler, siger Niels Glahn. Han peger på, at både små og store højskoler går godt, så det er heller ikke størrelsen, der er afgørende. Skolerne er til gengæld meget afhængige af deres ry: - Den værste reklame er uro og dårlig omtale. Det breder sig hurtigt og kan blive til en ond spiral med faldende elevtal, forklarer Niels Glahn. Middelklassen Uden at give køb på de traditionelle værdier forsøger mange højskoler også at gå nye veje: - Unge uden ungdomsuddannelse er en stor gruppe, som vi kan have noget at tilbyde. En række skoler, blandt andre tre nordjyske højskoler, er også i gang med et projekt for unge, der falder ud af en erhvervsuddannelse. Højskolen kan give dem de kompetencer og de livsfærdigheder, de har brug for for at kunne vende tilbage til uddannelsen. Andre skoler forsøger at trække unge med anden etnisk baggrund til. Og elever med anden baggrund i det hele taget: - Vi fik lavet en målgruppeundersøgelse i fjor. Den viste, at langt de fleste elever kommer fra det, man kan kalde middelklassen. Vi har en udfordring i at være interessant for andre unge også, understreger generalsekretæren.