Skolen skal være centrum
Lokale ildsjæle vil stifte God Leg og Læring Nørhalne

Derek Damgaard: Foreningen har stiftende generalforsamling tirsdag 22. januar. Arkivfoto
NØRHALNE:I Nørhalne har de et helt unikt sammenhold i byen Det kan Nørhalne blandt andet takke aktive borgere for, som allerede bakker op om skole, borgerforening og idrætsforening.
Et par af ildsjælene i byen, Derek Damgaard og Gitte Vad, har, sammen med skolebestyrelsen sat sig for at "rigtig godt" ikke behøver at være "godt nok" og stifter nu støtteforeningen God Leg og Læring Nørhalne.
- Foreningens formål er at arbejde for bedre rammer i byen til god leg, tryg ungdom og sikker læring i Nørhalne og omegn, fortæller Derek Damgaard.
Foreningen ønsker at arbejde på tværs og i samarbejde med øvrige foreninger for at påvirke beslutningstagere, søge midler, lave sponsorater og samarbejdsaftaler samt gennemføre projekter og aktiviteter, der kan komme byens børn, unge og familier til gode, men med den lokale skole som omdrejningspunkt.
- Ideen er at skabe en forening, der bakker op om byens skole i særdeleshed og byens børn, unge og familier i almindelighed, forklarer Derek Damgaard.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.