Skolen spørger forældrene

HVAD SYNES DU? Bestyrelsen sender skema med 90 spørgsmål ud

AABYBRO:Forældre til elever på Aabybro Skole får den kommende tid en oplagt mulighed for at give deres besyv med, om hvordan alle hverdagens facetter på skolen fungerer. - I september sender vi et skema med 90 spørgsmål ud til alle forældre for at komme tættere på, hvad de mener og tænker om skolen og finde ud af, hvad vi kan gøre for at forbedre forældre/hjem-samarbejdet, siger Jens Jungersen, formand for Aabybro Skoles bestyrelse. - Vi vil vide, om forældrene ønsker en anden involvering af skolen i dagligdagen. Er de usikre på undervisningen, eller mangler de informationer om et område. Spørgeskemaet skal give skolebestyrelsen en temperaturmåling på forældrenes opfattelse af skolen,siger han. Han finder det ikke usædvanligt at sende spørgeskemaer ud til alle forældrene. - Det gjorde Gjøl Skole også for to år siden.Det er tværtimod meget naturligt, når skolebestyrelsen især arbejder med skole/hjem-samarbejdet, siger Jens Jungersen. Han understreger, at spørgeskemaet ikke sendes ud på grund af de lokaleproblemer, som skolen har som følge af en placering på to forskellige adresser eller behovet for den modernisering, der er sat i gang påAabybroSkole øst på Kattedamsvej. - Spørgeskemaet kommer hele vejen rundt.Det berører også lokaleproblemerne, men det kun en lille del af alle de ting, vi gerne vil høre meninger om. Skemaet skal give forældre mulighed for at fortælle deres synspunkter, og der vil jo altid være forandringer på en stor skole som AabybroSkole, siger Jens Jungersen med hensyn til moderniseringen af skolen.